Pressemeddelelse

REACT klient får genåbnet sag omkring psykisk vold hos Fyns Politi, efter klage tilsendt Statsadvokaten i Viborg

Statsadvokaten i Viborg har den 4. januar 2024 bedt Fyns Politi om at genåbne og efterforske en tidligere afvist anmeldelse af psykisk vold. REACT havde assisteret klienten i at argumentere for, at Fyns Politi ikke havde leveret en fyldestgørende efterforskning.

REACT har som det første konsulentbureau i Danmark specialiseret sig i at kortlægge bevisførelse for psykisk vold i forbindelse med politianmeldelser og skilsmisse/samværssager. Det gør de ved at analysere parternes dokumenterede sprog og adfærd for at konvertere det til bevismateriale samtidig med, at de assisterer deres klienter i at kommunikere med de involverede myndigheder. 

Founder og Client Director hos REACT Katja Michaelsen udtaler: Vi er utrolig glade på vegne af vores klient, som nu kan se frem til en grundig og korrekt efterforskning vedrørende den anmeldelse hun har indleveret til Fyns politi, men dog i første omgang fik afvist. Politiet har helt tydelige retningslinjer for hvordan disse sager forventes efterforsket og det var i denne sag ikke blevet gjort fyldestgørende.

Hos REACT oplever de, at i overvældende mange af de afviste anmeldelser af psykisk vold som de gennemgår og også arbejder på, har politiet i deres indledende efterforskning ofte udelukkende lavet en enkelt telefonisk afhøring af begge parter, på max 30 minutter og på baggrund af de samtaler, har de afgjort at anmeldelserne ikke skulle yderligere efterforskes. I disse afgørelser afviser politiet som regel også anmeldelsen med at de ikke kan se, at den forurettede skulle have været udsat for en adfærd, der har været egnet til utilbørligt at styre forurettede, eller at mistænkte har haft forsæt hertil. 


Katja Michaelsen fortsætter: Der står i politiets egne retningslinjer for efterforskning af psykisk vold, at parterne blandt andet skal afhøres gentagne gange. Det er der en åbenlys årsag til, som man forstår, hvis man kender nok til de voldelige dynamikker, som generelt manifesterer sig i voldelige nære relationer. Et enkelt forhør af en voldelig person, som bevidst møder op for at skjule sandheden, er på ingen måde nok til at kunne påstå at man har efterforsket mønster og forsæt i gerningsforholdet. 

Præcis denne problemstilling, holder REACT sammen med deres klienter, på nuværende tidspunkt fire danske politikredse og både Statsadvokaten i Kbh og Viborg oppe på. Det er REACTs indtryk at meget få efterforskere formår at efterforske psykisk vold som anført i myndighedernes retningslinjer. 


Katja Michaelsen afslutter: Vi oplever heldigvis også at flere og flere forstår hvad ofrene har været udsat for, når ofrenes sociale sprog bliver overført til noget myndighederne forstår. Anklagemyndigheden har for eksempel stadig ikke fået koncepter som gaslighting, D.A.R.V.O. og coercive control overført til kancellisprog, så det prøver vi at hjælpe dem lidt på vej med. Volden er jo langt fra usynlig, men det er altså hovedsageligt i sproget man skal finde beviserne for det.

REACT er et nyt dansk startup med base i Sverige, startet af tidligere ofre for vold. 

For mere information kontakt:


REACT/Katja Michaelsen

+46 (0)7373 66522

contact@reactanalysis.org

www.reactanalysis.org

Previous
Previous

Pressemeddelelse

Next
Next

Pressemeddelelse